BassTalk 27.12.2022: Mark King er navnet på en af de bassister som tidligt inspirerede mig i forhold til mit eget basspil. Jeg begyndte at spille bas som 13-årig, hvor vi også spillede vores første koncerter i ungdomsklubber og lignende. Vores første band hed Hoax og havde en del skiftende medlemmer, herunder den senere berømte skuespillerinder Trine Dyrholm. Senere blev bandet til mit første pladedebuterende band, Blue Chip, men det er en anden historie. Da jeg tidligt i 80'erne begyndte at spille bas i Odense, hang jeg ud med andre unge der også spillede musik.
Skråt over gaden i forhold til hvor jeg boede dengang, boede en anden ung bassist i kælderen hos sin mor. Her var vi en mindre flok af unge musikere som mødtes, for her var en stor pladesamling og et godt stereoanlæg. Vi kunne sidde og nærlytte til pladerne en hel nat, bare over en kop te. Vi lyttede til sangene, produktionerne og vi forsøgte at analysere os frem til hvordan musikken var lavet i studiet. Vi lyttede på alt lige fra Deep Purple til Level 42, og det var her at jeg for alvor fik ørerne op for Mark King fra England. På det tidspunkt var Level 42 et forholdsvis eksperimenterende jazz/funk fusionsorkester. Det var først senere at de for alvor blev store, da de lavede pop-funk albummet 'Running In The Family' i 1987. Af de tidlige album kunne jeg særligt godt lide 'Standing In The Light' på grund af albummets kompakte lyd. Senere oplevede jeg bandet live på tysk TV, der den gang sendte den legendariske koncertrække Rockpalast. En amerikansk radiomand fra DR, havde fået den idé at samsende lydsiden fra koncerterne på P3. På den måde kunne man se de fede shows på TV og samtidig høre lyden i stereo over ens receiver i stereoanlægget. Det betød også at man kunne optage koncerterne på kassettebånd. Level 42 havde netop udgivet albummet True Colours (1984), og spillede et brag af en koncert, Mange år senere hørte jeg også bandet live i Odense.
Mark King er først og fremmest kendt for hans evne til at slappe, og han blev således berømt for nogle vilde slapbassoloer, spillet i et meget højt og energisk tempo, ofte på en Alembic bas, eller en Status bas. Jeg elsker Mark King for hans anderledes og kreative tilgang til instrumentet. Blandt de fleste bassister på den tid, var der en opfattelse af at bassens role primært bestod i at lægge en solid bund i musikken, og man skulle helst holde sig til denne snævre definition af instrumentet. Mark King beviste derimod at man sagtens kan spille en rytmisk meget aktiv bas, også i en popsang, lyt f.eks. til albummet 'Running In The family'. Men Mark King spiller også originale og rytmisk smukke fingerlinjer i sange som 'Seven Years' hvor King spiller en meget smuk og melodisk båndløs bas. Eller i sangen 'True Believers' hvor han spiller en yderst velswingende fingerfunk linje.
Når folk dengang talte om bassens rolle i musikken, tænkte jeg altid: Ja ja, det kan da godt være at bassen ofte har en veldefineret rolle i musikken, men se lige hvad ham Mark King også kan med en bas. For mig tog han instrumentet et nyt sted hen,
og derfor vil Mark King altid have en særlig plads i min basbog.
Alt det bedste
Kris
Læs mere her: LEVEL 42
