BassTalk 31.12.2022: Marcus Miller er på mange måder min største bas helt og dermed forbillede. Første gang jeg hørte Marcus Miller var på et job hvor der var en saxofonist der præsenterede mig for Miles Davis albummet 'We Want Miles' udgivet på Columbia Records i 1982. Det var på mange måder en super moderne version af jazz, hvor man tydeligt fornemmer Miles Davis afsøgende og innovative måde at skabe musik på. Nedenunder det hele ligger en ung Marcus Miller og holder bunden sammen med sin karaterristiske dybe og samtidig distinkte klangfulde baslyd. Og det er netop Miller's lyd der adskiller ham fra andre bassister. Miller var således en af de første der monterede aktive pickupper på sin 70' Fender Jazz Bass. Man kan således altid høre når det er Marcus der spiller, hvad enten det er på andres plader eller en af hans egne udgivelser, og er det ikke netop det alle musikere drømmer om? At definere sin egen lyd er noget af det største man kan opnå som musiker. Udover de aktive pickupper spiller Miller næsten altid med friske strenge som giver masser af headspace, klarhed og de fine overtoner bliver tydeligere. Når Marcus rammer det åbne E, lyder det næsten beslægtet med lyden af strengen fra et dyrt flygel. Klangfuld, dyb og klar. For mig er det en fuldstændig komplet baslyd, fordi den både rummer bund, mellemtone og top. Hvis vi kigger nærmere på Marcus Millers spil, høre vi masser af kreativitet og spilleglæde. Marcus har evnen til både at lægge en solid bund og samtidig bruge instrumentet solistisk på et helt mind-blowing niveau. Mit favorit album er Renaissance fra 2012, og det er et godt sted at begynde hvis du gerne vil tjekke Miller ud. Jeg havde fornøjelsen af at høre min bas helt i Musikhuset Aarhus i juli 2019, og det vilde er at live står hans bas også helt skarpt i lydbilledet, hvilket imponerede mig meget. Efter koncerten havde jeg fornøjelsen af at tale med keyboadsspiller James Francies og trompetisten Russell Gunn, sidstnævnte ledte i øvrigt mine tanker hen på Miles Davis, som jeg også nåede at høre i Aarhus tilbage i 80'erne. Russel Gunn kunne i øvrigt huske alle årstallene på de plader som vi talte om, herunder også 'We Want Miles' fra 1982. Marcus Miller har et samarbejde med Sire (basmærke), som laver gode instrumenter til en overkommelig pris, og det er således en god mulighed hvis du går efter Marcus Miller lyden. Marcus Miller er centralt placeret i min basbog.
Læs mere her:
Alt det bedste
Kris
Keyboadsspiller James Francies mig og trompetisten Russell Gunn efter Millers show i Musikhuset Aahus, 2019.
Comments